KØB BILLET English
MENU

undefined

Monotypi: © Maja Lisa Engelhardt / VISDA

Prison Poems – en aften i frihedens og håbets tegn

Lørdag den 1. februar står i frihedens, lysets og håbets tegn. Under temaet INDRE & YDRE FRIHED tager vi på en dramatisk rejse ind i det menneskelige sind, når det presses til det yderste på baggrund af tro og overbevisning. Med udgangspunkt i poesiens verden byder aftenen på et koncertprogram, hvor ord og musik fletter sig sammen til udsagn om længsel, ensomhed, eksistentiel vækkelse og fremtidshåb.

Aftenen indledes af Sven-David Sandströms solo for horn LAMENTO IN LONTANO og efterfølges af Per Gunnar Peterssons mørke og sjælfulde suite AFTONLAND. Teksterne til suiten er fire digte af den svenske Nobelpristager Pär Lagerkvists digtsamling af samme navn. Lagerkvists eksistentielle digte og Peterssons komposition opføres af Mogens Dahl Kammerkor.

Prison Poems

I samarbejde med Mogens Dahl Kammerkor og Copenhagen Light Festival fortsætter aftenen med en dansk førsteopførelse af Lasse Thoresens stykke PRISON POEMS. Kompositionen er skrevet over den iranske digter Mahvash Sabets digtsamling af samme navn.

I 2008 arresteres Mahvash Sabet i hjemlandet Iran, alene fordi hun er medlem af det religiøse minoritetssamfund Bahá’í. To år senere idømmes hun 20 års fængsel. Indespærret i et af Irans hårdeste fængsler skriver Sabet sine digte på servietter og toiletpapir. Med venners hjælp bliver digtene smuglet ud, redigeret, oversat fra persisk og udgivet som Prison Poems.

Det er stærke digte, som reflekterer over desperation, håb og ensomhed og som samtidig afspejler, hvordan et menneske trods modgang kan vokse sig stærk i både tro og ånd – og netop dette spændingsfelt har inspireret Lasse Thoresen til sin musikalske udgave PRISON POEMS. 

Skuespiller Karen-Lise Mynster reciterer på aftenen Sabets digte i en dansk oversættelse. 

TALK OM PRISON POEMS
Før koncerten vil der være mulighed for at deltage i en talk om PRISON POEMS. Moderator og deltagere vil blive offentliggjort løbende. Fra talken bevæger vi os i samlet flok til koncerten i Christians Kirke.

RECEPTION // BOGSALG // SIGNERING

Vi afslutter aftenens program med en reception i forbindelse med udgivelsen af digtsamlingen Prison Poems i en dansk oversættelse. Der vil være mulighed for at købe eksemplarer af bogen direkte af Mahvash Sabets danske forlag Det Poetiske Bureaus Forlag både før og efter koncerten i Christians Kirke.


”The shriek of birds at dawn confirms
that it's long since nightingales sang in this garden.
But though we say nothing, our silence affirms
That we weep for the violets hidden among these thorns."

Mahvash SabetPrison Poems (2013)

LØrdag 1/2 //
// Christians Kirke

Koncert //
// PRISON POEMS

19.30-20.20

Talk om PRISON POEMS i Krøyers Café

20.40-20.45

Fakkeltog fra talken til Christians Kirke

21.00-22.00

Sven-David Sandström (SE):
LAMENTO IN LONTANO (2018)

solo for horn

Per Gunnar Petersson (SE):
AFTONLAND (1989)

Lasse Thoresen (NO):
PRISON POEMS, OP. 53 (2016/17)

Sound design: Mats Claesson
Tekst af: Mahvash Sabet og ’Abdu’l-Bahá

22.00-22.30

Reception // Bogsalg

Bogreception for udgivelsen af Mahvash Sabets Prison Poems på dansk ved det Poetiske Bureaus Forlag.

MEDVIRKENDE:

Mogens Dahl Kammerkor (DK/Nordisk)
Dirigent: Mogens Dahl (DK)
Solo horn: David M.A.P. Palmqvist
Solofløjte: Maiken Mathisen Schau (NO)
Recitation: Karen-Lise Mynster (DK)
Visuals: Monotypier af Maja Lisa Engelhardt (DK)
Lysdesign: Jesper Kongshaug, CPH Light Festival (DK)

ENTRÉ FOR HELE AFTENEN: 185,-
PENSIONISTER, STUDERENDE & LEDIGE: 95,-

Køb billet

 

 

NJORD | 30. JAN – 02. FEB 2020 | KØBENHAVN

NJORD Biennale er Københavns biennale for ny, nordisk kunstmusik. Biennalen samler en række komponister, musikere, visuelle kunstnere, digtere, instruktører o.a. i nordiske samarbejder omkring en række tværkunstneriske projekter.

TILMELD DIG NYHEDSBREV