Foto: Thomas Rønn
LIG & LYT med Tanja Zapolski
Tanja Zapolski er en af de mest talentfulde pianister på den klassiske musikscene i Danmark.
Siden sin debut i 2008 har hun høstet stribevis af roser for sit intense og ekspressive klaverspil. Ingen stilart eller kontekst er for smal, skæv eller populær for Tanja Zapolski, hvis repertoire spænder fra barok over romantik til pop og elektronika.
Hendes og fordomsfri og nysgerrige tilgang til musikken har ført hende til at spille i mange overraskende konstellationer og nu også NJORD 2020s late night-koncertkoncept LIG & LYT.
Tanja Zapolski spiller på aftenen festivalkomponist Lasse Thoresens tre klaverstykker Invocation of Pristine Light, Invocation of Raising Air og Invocation of Crystal Waters, Claude Debussys Images II og Pernille Sejlunds Water Crystal.
Tilsammen inviterer de til en alvorsfuld meditation over naturens dybder lader på impressionistisk vis naturen omdanne til krussende passager og triller.
LIG & LYT
LIG & LYT er et nyt koncertkoncept på NJORD Biennale. Ønsket er at skabe et uformelt og publikumsinddragende rum at opleve og lytte til kompositionsmusik i. Her er stolerækker og nummererede sæder ud med madrasser, bløde puder caféstole og -borde. Kom og vær med og gå på opdagelse i musikken fra nye vinkler.
VOKALKONCERT med Nordic Voices og Berit Opheim
Det er også muligt at deltage i Late Night-koncerten med Tanja Zapolski, hvis man køber billet til vokalkoncerten LAND OF YOUR LOVE, der er programsat tidligere samme aften på NJORD Biennale.
Læs mere om vokalkoncerten LAND OF YOUR LOVE her.