Njord 2016 English
MENU

Duo Harpverk

undefined

Duo Harpverk blev dannet i 2007 af harpenist Katie Buckley og percussionist Frank Aarnink. Duoen bestiller og opfører musik for harpe og slagtøj og har siden starten bestilt over 100 værker fra komponister i Island og over hele verden.

Selv om duoen opfører mange værker af erfarne komponister, er deres hovedfokus at bestille og opføre musik af de helt unge komponister fra både Island og resten af verden.

Harpverk har optrådt på en lang række festivaler, bl.a. Listahátið i 2012/2014, Tectonics Festival i 2013, Dark Music Days Festival 2007- 2012, på Iceland Airwaves festival med Ísafold ensemble i 2009, Kírkjulistahátið 2010, Ung Nordic Music Days 2007, Hafnarfjörðs 100 års fødselsdagsfestival i 2008 Sólheimarsommerkoncertserie i 2008 og flere koncerter på 15:15 music series i Nordens Hus. Herudover har Duo Harpverk turneret i Danmark, Holland og Færøerne og deltaget i den danske Open Days-festival, islandske Music Days i Amsterdam og Summartónar-festivalen på Færøerne (2012, 2014). De optrådte i Washington DC's Kennedy Center i marts 2013 som en del af Nordic Cool-festivalen. I juni 2015 uropførte de Stewart Copelands Poltroons in Paradise med Iceland Symphony Orchestra.

Duo Harpverk udgav deres første CD, The Greenhouse Sessions, i april 2012 og deres anden CD, Offshoots, i oktober 2014.

Duo Harpverk kan opleves lørdag d. 30. januar og søndag d. 31. januar på NJORD New Nordic Music Biennale.

NJORD biennale 2016

TILMELD DIG NYHEDSBREV